Vælg et sengebord, der matcher din sengelampe

Soveværelse med sengebord og sengbordslampe
Vælg et sengebord, der matcher din sengelampe
Henrik Andersen
-
07/03/2023
-

Hvis du vil skabe en rød tråd i indretningen på dit soveværelse, er det en god idé at vælge møbler og andre elementer, som matcher i udseende og design. Eksempelvis bør du vælge et sengebord, som matcher din sengelampe – eller omvendt. Få gode råd til at skabe en rød tråd i indretningen her.

Sengebord og -lampe danner ramme om indretningen

Der er mange elementer, som du skal tage stilling til, når du skal indrette dit soveværelse. En god tommelfingerregel er at gå efter ‘less is more’-princippet, når du skal tage stilling til, hvilke elementer der skal ind på soveværelset. Det skal nemlig primært bruges til søvn, og derfor bør du skille dig af med de elementer, der ikke bidrager til dette.

Det betyder også, at du skal gå efter at skabe en simpel og minimalistisk indretning uden forstyrrende elementer. De elementer, som er på soveværelset, skal være med til at skabe et roligt udtryk, og derfor er det vigtigt, at du vælger det rigtige sengebord samt sengebordslampe, så de kan danne ramme om indretningen.

Få elementer er bedre end mange elementer

Når du skal indrette dit soveværelse, bør du gå efter at indrette med så få elementer som overhovedet muligt. Det betyder altså, at det ikke bør være soveværelset, du bruger til at gemme alle de ting ad vejen, som der ikke er plads til i boligen – også selvom det kan være svært, hvis der ikke er så meget plads at gøre godt med.

Herudover bør du også sikre dig, at din seng og skabene matcher den øvrige indretning, for når alt kommer til alt, er det disse fire elementer, som er med til at udstikke retningen for indretningen på dit soveværelse. Der kan naturligvis også være plads til en stol og et gulvtæppe, men jo mindre, du har på dit soveværelse, desto bedre.

Sådan vælger du det rigtige sengebord

Dit sengebord bør være i samme stil som den øvrige indretning, men du kan vælge mellem mange forskellige modeller og typer. Generelt kan du vælge mellem væghængte og gulvstående sengeborde, og det bør derfor være det første, du tager stilling til. Der fordele og ulemper ved begge valgmuligheder.

Vælger du eksempelvis et væghængt sengebord, så er fordelen, at det fylder minimalt, og det samtidig bliver nemmere at gøre rent på gulvet. Dog kan du ikke så nemt rykke rundt på det, hvis du vælger at flytte din seng til et andet sted. Ulempen ved et gulvstående sengebord er, at det fylder på gulvet, men til gengæld er det nemt at flytte.

Copyright 2024 - Pilanto Aps